Forret: Tapas

Rejer i olie med hvidløg

400 g store rejer
¾ dl olivenolie
1 helt hvidløg, delt i fed uden skal
6 stilke timian
½ usprøjtet citron i skiver, der er halveret
Salt og peber
Evt. lidt frisk chili, skåret i tynde skiver (kan udelades)

Kom rejerne i et ovnfast fad, og hæld olien over. Krydr med hvidløg, timian, citronskiver, salt og peber og evt. chili. Bag retten i ovnen på 170° i ca. 20 minutter.

Saltede citronkartofler med jordnøddeaioli

750 g vaskede kartofler med skræl
2½ dl groft salt
1 usprøjtet citron

Jordnøddeaioli
5-6 fed hvidløg
½ tsk. fint salt
2 pasteuriserede æggeblommer
Salt og peber
2 spsk. citronsaft
½ dl solsikkeolie
2-2½ dl jordnøddeolie

Kom kartoflerne i en gryde, og dæk dem med vand. Tilsæt saltet. Skær citronen i tykke skiver, og skær dem midt over. Kom dem i gryden. Kom låg på, og lad kartoflerne koge i ca. 20 minutter, til de er færdige. Hæld straks vandet fra, men lad kartoflerne stå under låg med citronskiverne, til de skal serveres.

Jordnøddeaioli: Pil hvidløgsfeddene, og kom dem i en morter sammen med saltet. Stød det godt sammen til en ensartet masse. Sæt til side. Blend eller pisk æggeblommerne med salt, til de bliver lyse i farven − det tager ca. 6-7 minutter, så hav tålmodighed. Tilsæt peber, citronsaft og hvidløgspastaen. Hæld olierne i som en tynd stråle, mens du stadig blender eller pisker. Endelig lidt ad gangen, ellers skiller mayonnaisen. Bliv ved, til massen er let fast og har samme konsistens som mayonnaise. TIP: Du kan snyde og købe en rigtig god mayonnaise og røre den op med 3 fed knust hvidløg og 1 spsk. jordnøddeolie.

Bandarillas med peberfrugt, oliven & ansjoser

12 spyd
2 røde peberfrugter
12 store grønne oliven uden sten
12 saltede ansjosfileter (2 små dåser)
Havsalt og friskkværnet peber

Skyl peberfrugterne, fjern kerner og stilk. Del dem i 4 stykker. Kom peberfrugterne i et ovnfast fad, og bag dem ved 220° i ca. 20 minutter. Pil forsigtigt skindet af uden at ødelægge frugtkødet. Du kan evt. lægge dem ned i en frostpose i 5 minutter. Herefter kan du nulre skindet af. Skær kødet i lange strimler. Pak hver oliven ind i en ansjos, og rul dem i et stykke bagt peberfrugt. Kom hver rulle på et spyd. Krydr med salt og peber. TIP: Spyddene kan sagtens laves om formiddagen og stå i køleskabet, til de skal serveres.